Du kan anmode om en refundering af prisforskellen hvis du finder din booking billigere på et andet website.
Husk blot at kontakte os efter at du har booket. Hvis du indsender din anmodning om prismatch via e-mail, skal du medsende et skærmbillede og et link til det andet tilbud. Du kan også indgive en anmodning om prismatch direkte over telefonen ved at kontakte vores kundeservice. Under alle omstændigheder skal det andet tilbud være online og tilgængeligt når vi tjekker.
Tjekliste for prismatch
Det andet tilbud skal være for det samme overnatningssted og -type.
Det andet tilbud skal være for de samme ind- og udtjekningsdatoer.
Det andet tilbud skal have samme afbestillingsregler og betingelser.
Det andet tilbud skal være for samme antal gæster.
Det andet tilbud skal have samme tillægs-/måltidsplan.
Det bedre tilbud skal være i overnatningsstedets lokale valuta.
Hvornår kan man ikke indsende et krav?
Hvis det andet tilbud er på et website der ikke viser det overnatningssted eller den overnatningstype du skal bo i, før efter bookingen.
Hvis det andet tilbud er tilgængeligt på et uigennemskueligt, mistænkeligt og/eller sandsynligvis svigagtigt website.
Hvis det andet tilbud er en del af et loyalitets- eller belønningsprogram hvor prisen reduceres af overnatningsstedet eller websitet for handlinger som gentagne køb, login, brug af en kuponkode, henvisning af andre eller enhver anden handling der reducerer den oprindelige pris.
Hvis din nuværende booking via Booking.com er et "tilbud fra en anden udbyder" (disse er angivet som sådanne på vores platform og leveres af partnervirksomheder), eller hvis du sammenligner det andet tilbud med et "tilbud fra en anden udbyder" på vores platform.
Hvis du afbestiller din booking.
Hvis du booker et overnatningssted med kun én enhed, der i sagens natur ikke er tilgængeligt andre steder.
Booking.com forbeholder sig retten til alene at afgøre om kunden er kvalificeret til at modtage prismatchet.
Har du fundet din booking billigere et andet sted?
Se efter "Har du fundet dette værelse billigere et andet sted?" på din bekræftelsesside.
Bekræft at det billigere tilbud opfylder alle kravene (gennemgå tjeklisten).
Gem linket til det billigere tilbud (eksempel: www.hotel.com/93203920).
Tag et skærmbillede (eller flere), og sørg for at alle relevante oplysninger er inkluderet (gennemgå tjeklisten).
Kontakt kundeservice.
Efter validering af kravet ændrer vi bookingprisen (hvis det er muligt), eller vi giver dig yderligere anvisninger i hvordan du kan kræve en refundering af prisforskellen efter opholdet.
Booking.com forbeholder sig retten til alene at afgøre om kunden er kvalificeret til at modtage prismatchet.